Torsdagsmix afslutning 29.9.

21. september 2022 20:27 , af Ole Munk

Sæsonens sidste torsdagsmix afvikles næste torsdag den 29. september, hvor der også vil være lidt lækkert at spise og drikke – købt ind for det (beskedne) overskud, der er akkumuleret i løbet af sæsonen. Fremmødet til torsdagsmix har været beskedent men stabilt, og vi håber også næste år at kunne tilbyde denne hyggelige aktivitet, der henvender sig til spillere på alle niveauer – inklusive nybegyndere.

En stor tak til Hanne og Hanne, der sæsonen igennem har sørget for at der var kaffe på kanden og bolde at slå til. Og husk: Der er også torsdagsmix i morgen aften – som altid klokken syv (vi spiller på bane 1 og 2, hvor lyset kan tændes når mørket sænker sig)!

Venlig hilsen

Bestyrelsen