Generalforsamling og arbejdsdag på lørdag

9. april 2026 08:07 , af Ole Munk

Vejrudsigten lover 11 grader og strålende forårssol på lørdag den 11. april, hvor vi mødes fra kl 9.30 (hvis man først kan være der lidt senere, er man stadig velkommen til at komme og give en hånd med). Kl 12 spiser vi pizza, og 12.30 afholdes den årlige generalforsamling. Dagsordenen er allerede sendt ud – her er link til regnskab og budget.

Allersidste frist for tilmelding til tirsdagsturneringen

Der er en enkelt ledig plads tilbage i årets tirsdagsturnering. Hvis I nu er to der egentlig gerne vil spille, men som ikke har mod på to kampe på en aften, er I velkomne til at tilmelde jer som par – giv blot besked til Louis (6065 3383) eller Ole (4020 3910).
Du kan læse mere om turneringen her, hvor der også er mulighed for tilmelding.

Træning hver torsdag

Og så er der kun en uge til Joan Nimb Bager har sin første træningseftermiddag for begyndere og let øvede medlemmer. Det fortsætter hver torsdag hele foråret fra klokken 17 til 18. Deltagelse er gratis, og du kan tilmelde dig i klubbens kalender på de torsdage hvor du kan (senest ved midnat dagen inden).