Tennisarrangementerne står i kø her i sensommeren. Der er lukket for tilmelding til årets bøfturnering, som løber af stabelen på lørdag … og vi skal dykke langt ned i klubbens historiebøger for at finde et deltagerantal på niveau med de 22 herrer, der stiller op i 2025-udgaven af den navnkundige turnering, der traditionen tro har Michael Poulsen som rorgænger.
Næste lørdag, den 16. august, er det så damernes tur. Alle vore kvindelige medlemmer skulle gerne have modtaget invitationen til årets rejekællingeturnering, der styres med kyndig hånd af Aase Rohde og Jette Egegaard. Deltagelse koster 150 kr, som indbetales på MobilePay til 1970FH (husk at skrive tennis, padel eller begge dele i beskedfeltet).
Tilmelding senest d. 10. august til aase.rohde@gmail.com.
De nærmere detaljer om arrangementet kan læses her samt på opslaget i klubhuset.
Lørdag den 6. september skal vi igen dyste mod vores svenske venner fra Båstad. Vi mødes i klubben til morgenkaffe kl 9.30 og spiller hele dagen, kun afbrudt af frokost. Kl 18.30 er der middag i klubhuset med sang og musik resten af aftenen. Alle klubbens medlemmer opfordres til at deltage – det plejer at være sjovt, udfordrende og hyggeligt!
Tilmelding til Ann-Charlotte på opslagstavlen i klubhuset eller sms til 6165 7338. Betaling på MobilePay til samme nummer – det koster 300 kr for hele arrangementet og 150 kr hvis man kun ønsker et af måltiderne.
Vi håber på at kunne stille med et stærkt hold, så forårets flotte triumf i det svenske kan følges op med en hjemmebanesejr!