På initiativ af Kristian Vielwerth og formand Louis har vi genoplivet klubbens torsdagstennis i en ny form, der kommer til at køre hver torsdag kl 19-21 hen over hele sommersæsonen. Der spilles om points i både padel og tennis i 20-minutters intervaller. Detaljerede regler fremgår af billedet og af opslagstavlen i klubhuset. Første kampdag bliver nu på torsdag den 8. maj, og man kan sagtens deltage selv om man ikke kan være der præcis klokken 19.
Tak til de mange medlemmer der allerede har betalt for at spille i 2025! Der er netop udsendt rykkere til de få, der endnu mangler at overføre pengene.
Da klubben har fået ny kasserer, kan der være enkelte bankoverførsler som endnu ikke er registreret. Har du betalt kontingent via bankoverførsel, bedes du meddele det pr mail til ole.munk@gmail.com.
Også hvis du skulle have besluttet, at du ikke vil forny dit medlemskab, vil vi gerne have det at vide. Så slipper du også for at få flere rykkere (ihvertfald fra Hundested Tennisklub).
Venlig hilsen
Bestyrelsen