Tirsdagsturneringen er IKKE aflyst!

17. februar 2024 15:13 , af Ole Munk

Ved en fejl har nogle medlemmer fået besked om at årets tirsdagsturnering er aflyst. Det er den absolut ikke!

I skrivende stund har 23 tilmeldt sig, og vi håber på flere deltagere både på herre- og damesiden. Tirsdagsturneringen er klubbens vigtigste interne arrangement og en mangeårig tradition. Du får masser af gode doublekampe med spillere på dit eget niveau, og for nye medlemmer er det en oplagt anledning til at udvide bekendtskabskredsen.

De fleste har tilmeldt sig ved at skrive sig på listen i klubhuset, men det er også muligt at tilmelde sig her. Kampstart 7. maj, deadline for tilmelding 14. april.