Opmærksomme medlemmer vil have bemærket et nyt menupunkt på klubbens hjemmeside. Opslagstavlen kan bruges af alle medlemmer, fx hvis man søger en træningspartner eller kan tilbyde noget af interesse for andre medlemmer, såsom opstrengning af ketsjere.
Medlemmernes egne opslag kan kun ses når man er logget ind. Og vi beder om at du kun bruger opslagstavlen til ting der har med tennis og padel at gøre :)
Onsdag Open har holdt sommerferiepause, men på onsdag den 31. juli fra kl 18.30 får du igen mulighed for at spille mod stærke og mindre stærke modstandere i skiftende doublekonstellationer, der sammensættes ved lodtrækning. Vi bytter hver halve time, så selv hvis du ikke kan nå at være der til 18.30 er der ingen gode argumenter for at blive hjemme.
Også tirsdagsturneringen genoptages i den kommende uge, så hold lige øje med om dit hold skal spille på tirsdag!
Alle klubbens herrer opfordres til at deltage i årets bøfturnering lørdag den 10. august fra kl 14. Det er en af klubbens mest traditionsrige turneringer, der altid byder på gode (double)kampe, hyggeligt samvær og førsteklasses bøffer. Arrangør er som sædvanlig Michael Poulsen, og du kan tilmelde dig på listen i klubhuset eller direkte til michael.kikhavn@gmail.com.
Lørdag den 31. august får vi besøg af et revanchelystent hold fra Båstad-Malen Tennisklub, der ønsker at vise at forårets nederlag – endda på svensk hjemmebane – var en smutter og en enlig svale. Vi opfordrer derfor til stærkt fremmøde, og man kan allerede nu meddele sin deltagelse til Ann-Charlotte på aca62@live.dk eller telefon 6165 7338.
Dagen afsluttes med festmiddag i klubhuset, og det er god stil at deltage også her … det gjorde kun et fåtal af klubbens egne spillere i fjor, og det kan vi ikke være bekendt over for vores gæster.
Prisen er 300 kr for hele arrangementet (og 150 kr, hvis man kun kommer til festen – eller kun til spil og frokost.
Besøget fra Sverige har medført at årets rejekællingturnering – kun for damer – er rykket til lørdag den 7. september.
Mere herom senere.
Venlig hilsen
Bestyrelsen